Teknologi

Indret dit helt eget walk-in closet

Du har nok set et walk-in closet utallige gange i tøseserier som Sex and the City – og i den forbindelse DRØMT om, at du en dag skulle have muligheden for en garderobe ligesådan. Nu står du så med et helt rum, og kan næsten ikke tro, at du faktisk kan få lov til at lave dit helt eget walk-in closet.

Og hvad så? For hvordan får man overhovedet indrettet et walk-in closet, så det både kan indeholde alt dit tøj, men samtidig også ligner noget, der er taget ud af et boligmagasin. Der findes mange forskellige løsninger, og det hele afhænger selvfølgelig også af, hvor meget plads du har.

De fleste walk-in closets er forholdsvis små, og i den forbindelse er det en fordel at placere opbevaringen langs væggene. På den måde kan du gå helt ind i rummet og få et stort overblik. Dernæst skal du finde ud af, hvor meget tøj du har, der skal hænge, hvor meget skal i skuffer og skal der også være sko?

Vi synes, at det kan se utrolig fedt ud, når man benytter sig af åbne garderobeløsninger i sit walk-in closet. Det giver nemlig en helt speciel stil – at man kan se de mange farver på tøjet, når det hænger på bøjler.

Plads til alle dine sko

Du skal selvfølgelig også have plads til alle dine sko! Her kan du med fordel hænge en masse hylder op og placere både sneakers, støvler og stiletter. På den måde kan du også nemt få et overblik over alle dine sko, når du står og overvejer, hvilke du skal have på.

Det vigtigste ved et walk-in closet er, at det er pænt, overskueligt og organiseret. Så bliver du med garanti glad for det!

Relaterede artikler