Mountainbike – en alsidig cykel
Mountainbikes, som navnet måske indikerer, er den helt perfekte sportscykel til dig, der er vild med skov, natur og udendørs sport. Rundt omkring i de danske skove, findes der mange cykelruter, der er særligt beregnet til at cykle med mountainbikes – uanset om du er nybegynder eller øvet. Sporten er udfordrende, sjov og hård. Den tester den grænser, når der går stejlt nedad over knortede trærødder, igennem klistrede mudderhuller med fuld fart i svingene og adrenalinen susende gennem kroppen. For at undgå uheld og få den allerbedste oplevelse kræver det, at du har den helt rette cykel – nemlig en mountainbike, da din traditionelle bycykel godt kan pakke sammen, når det går over stok og sten i skoven.
Hvad adskiller en mountainbike fra en bycykel?
En mountainbike er særligt beregnet til at cykle i skov og på ujævnt underlag. Der findes mange forskellige udstyrsvarianter og prisklasser. Fælles for dem alle sammen er, at de har håndbremser, så du har masser af kontrol over cyklen rundt i svingene og ned ad bakke. Derudover er de udstyret med grove dæk for et godt og sikkert greb i skovbunden samt god affjedring i forgaflen. Affjedringen gør, at du ikke får en masse stød sendt op igennem styret, når du cykler på det ujævne underlag. Det er med til at give dig mere kontrol over cyklen og en meget bedre cykeloplevelse generelt. Derudover findes mountainbikene også med enten bremseklodser eller skivebremser og affjedring i sadlen. Der findes altså mountainbikecykler i alle prisklasser og udstyrsvarianter, så alle kan være med på denne mavesusende sport.